NEO-PI-3
TEST- OG ANALYSEVÆRKTØJ TIL REKRUTTERINGSPROCESSER OG UDVIKLINGSSAMTALER
NEO-PI-3 er et dybdegående og professionelt test- og analyseværktøj, der anvendes internationalt af psykologer og fagpersoner.
NEO-PI-3 udspringer af 5 faktormodellen, også kaldet “the big five”. Årtiers forskning i personlighedstræk ligger til grund for værktøjet.
Hos Target People anvender vi NEO-PI-3 til ansættelsessamtaler og i forbindelse med udviklingssamtaler – fx facilitering af lederteams.
Hvad er en personlighed?
“Dimension af individuelle forskelle i tendensen til at have bestemte mønstre i ens tanker, følelser og handlinger”.
Costa & McCrae 1992
Værdiskabelse
Inden for personlighedstestning er NEO-PI-3 og den teoretiske baggrund fra 5-faktormodellen blandt de mest anerkendte og udbredte videnskabelig dokumenterede målinger af personlighed.
Den består af 240 spørgsmål. Der måles på 5 dimensioner og hver dimension har 6 facetter.
NEO-PI-3 sikrer den omhyggelighed og grundighed dere ofte er afgørende i ansættelsessamtaler og i udviklingssamtaler.
5 dimensioner
- Emotionelle reaktioner
- Ekstroversion
- Åbenhed
- Venlighed
- Samvittighedsfuldhed
Anvendelse
Hos Target People er vi certificeret i NEO-PI-3
Ansættelsessamtaler
Vi anbefaler altid to samtaler og anvendelse af testværktøj mellem første og anden samtale.
Med NEO-PI 3 tilbyder vi et testværktøj der er grundig i forhold til at sikre det bedst mulige syn på en kandidats personlighed. Grundigheden i NEO-PI-3 giver mulighed for at bemærke blinde sider hos en kandidat og ligeledes at blive be/afkræftet i formodninger.
Som virksomhed tilbyder vi også at bistå med testning af kandidater som supplement til virksomhedens egen ansættelsesproces.
Vi tilbyder også DISC- personprofil hvis virksomheden er mere tryg ved dette værktøj.
Udviklingssamtaler
Individuel ledersparring – her er NEO-PI-3 velegnet som et udgangspunkt for sparring
Facilitering af lederteams – her er NEO-PI-3 et dybdegående værktøj til at sikre det fælles sprog og teamets blindesider/forcer.
Test/Analyseværktøj
En hver person og en hver organisation er unik. Derfor er indsigt og kendskab til vores personlige præferencer vigtige. Det skaber et fælles sprog og det hjælper os til at forstå de udfordringer vi har, herunder at møde disse udfordringer til fordel for individ og organisation,
Vi motiveres forskelligt og derfor har vi forskellige forventninger til strategi, struktur, vurderinger og belønninger. NEO-PI-3 er trækpsykologiens “formel 1”.
Det er et skarpt værktøj når vi ansætter. Med 30 facetter så er det et omhyggeligt og dybdegående testværktøj som undersøger vores personlighed fra mange vinkler. Herved får vi gode bud på om kandidaten er den rette til netop vores organisation og vores rejse.
Hvad tilbyder vi?
- Testning i forbindelse med rekrutteringsprocesser
- Online test, personlige rapporter og gruppepræsentationer
- Udviklingssamtaler, vejledning og rådgivning
- Facilitering af lederteams/projektteams